En aften helt til grin Et konstant underholdt publikum fik et godt grin sammen med to meget veloplagte og velforberedte stand-uppere, da Phillip Devantier og Benjamin Jeppesen gæstede Tårnborg Forsamlingshus fredag aften. Phillip var som ventet fuld af gode historier fra sit dagligliv, men havde også sjove minder fra sin barndom i sognet; fx fra skolegangen og i familielivet. Et arrangement som vist ingen gik utilfredse fra. Tårnborg Lokalråd siger tak til alle gæster, fordi de kom og støttede op. Måske der er basis for en gentagelse en anden gang.